LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Drammen Håndboldklub frygter konkurs ved Israel-boykot

Den norske håndboldklub er havnet i en etisk kattepine, efter at de har trukket den israelske klub Holon Yuvalim HC i europacuppen.

Drammen Håndboldklub er havnet i en vanskelig situation efter at have kvalificeret sig til anden runde i europacuppen. Her står de over for den israelske klub Holon Yuvalim HC, hvilket har vakt bekymring i den norske klub. Den nuværende konflikt i Gaza har fået mange til at overveje, om det er etisk forsvarligt at spille mod et israelsk hold.

Bestyrelsesformand i klubben, Ragnhild Larsen-Nyhus Haaning, udtaler, at klubben helst ville undgå at spille mod et israelsk hold, men påpeger, at hverken det europæiske eller norske håndboldforbund har indført sanktioner mod Israel. Hvis Drammen nægter at stille op, risikerer de en bøde på 500.000 kroner samt udelukkelse fra fremtidige europæiske turneringer. En sådan bøde vil kunne tvinge klubben til konkurs.

Klubbens træner, Kristian Kjelling, deler sin modstand mod Israels handlinger i Mellemøsten, men understreger, at klubben er bundet af de internationale beslutninger og derfor er nødt til at spille. Han siger følgende til klubbens hjemmeside: "Jeg er stærkt imod det, israelerne laver i Mellemøsten nu. Men det er som Ragnhild siger, der er hverken internationale eller norske sanktioner mod israelske atleter og hold, og så er vi bundet af det."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder