BSH-profil pinlig berørt over nederlag
Bjerringbro-Silkeborg gik fra drøm til mareridt, da holdet tirsdag aften tabte 28-35 på hjemmebane til Skanderborg Aarhus.
Nederlaget gør ondt på midtjyderne, der undervejs i opgøret havde kontrol og en føring på 17-12, men kollapsede fuldstændigt efter pausen.
Efter kampen lagde en tydeligt skuffet Mads Svane ikke skjul på sine frustrationer.
"Skanderborg er et godt hold… Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Jeg synes godt nok, det er pinligt på hjemmebane. Jeg er virkelig skuffet," sagde han til TV 2 Sport.