LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Kritik efter liga-drama: Man kan ikke pludselig mene noget helt andet

Det blev en særdeles dramatisk afslutning, da Fredericia tog point fra TTH i de døende sekunder.

TTH var på en svær opgave på udebane senest mod Fredericia, men det lignede længe, at gæsterne skulle have fuldt udbytte.

I sidste minut var man foran med 31-30 og havde bolden, men et forsøg fra fløjen blev brændt.

Der blev dog dømt straffe af banedommeren, selvom måldommeren ikke markerede noget. Situationen skulle herefter tjekkes igennem på video.

Og her blev det vurderet, at et muligt skub til Thomas Damgaard ikke var nok til straffe, og heller ikke nok til frikast.

Fredericia fik dermed bolden og løb op og udlignede i de sidste sekunder.

Situationen skuffer TTH-træner Arnor Atlason efterfølgende:

"Vi er skuffede. Jeg er skuffet over, at vi ikke en gang får frikast. Det må jeg ærligt erkende. De må jo tro, at der virkelig er straffekast – så kan de ikke være så forkert på den, at der ikke er noget overhovedet. Så må der være frikast, men sådan er det. Men det er vores fejl, at vi ikke vinder, siger TTH-cheftræner Arnór Atlason til TV 2 Sport.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder