LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

BSH-profil står over for meget speciel kamp

For første gang skal Mads Svane på banen mod sin tidligere klub, Mors-Thy, når Bjerringbro-Silkeborg onsdag tager imod holdet i Jysk Arena.

Selvom følelsen af at møde sin hjerteklub er stærk, lægger playmakeren følelserne til side, når der skal spilles.

“Da kampprogrammet kom, var det den første, jeg ledte efter. Jeg kender alle deroppe, og der er mange, jeg skylder en stor tak for, at jeg er her i dag. Så det er en klub, der står mit hjerte meget, meget nært, men det bliver selvfølgelig endnu mere specielt, når vi skal en tur til Mors,” siger Svane.

Selvom Mors-Thy har fået en fremragende start på sæsonen, understreger Svane, at hjemmeholdet har klare mål:

“Det ændrer ikke på, at det er en kamp, som der står »skal« på. Vi skal vinde. Men sådan er det med alle kampe i Jysk Arena – måske udover kampen mod Aalborg. Jeg tør godt sige, at vi skal vinde alle kampe på hjemmebane. Vi er mange stærke spillere. Vi er en topklub, der sigter højere end i de seneste sæsoner,” siger Mads Svane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder