Bundesliga-topscores tidligere træner: Han kan nå alt
Nu har 21-årige Grgic taget næste skridt i karrieren med et overraskende skifte til SG Flensburg-Handewitt, og Kaufmann er sikker på, at hans tidligere spiller har et stort potentiale.
"Jeg ser det som det rigtige næste skridt for Marko. Han er en enestående spiller med alle muligheder foran sig. Hvis han bevarer sin mentale styrke og fortsætter med at udvikle sig, kan han nå alt – også verdenseliten," siger Kaufmann i et interview med handball-world.
Træneren fortæller også, at Grgic har søgt hans råd om skiftet, men beslutningen var helt spillerens egen.
"Vi har en tæt kontakt, og det er godt. Han spurgte mig til råds, og jeg gav min ærlige mening. Men jeg havde ikke indflydelse på beslutningen. Han ville det her skifte og ønskede at tage det allerede i denne sæson," forklarer Kaufmann.
Den schweiziske træner roser den unge spiller for hans dedikation og sult efter succes.
"Flensburg kan være meget tilfredse med at have en ung, ambitiøs og fremragende person som Marko i truppen," afslutter Kaufmann.