HØJ bankede nordmænd med 12 mål
HØJs ligaherrer leverede en overbevisende indsats ved Annliz Cup i Sverige, hvor de knuste det norske ligahold ØIF Arendal med hele 38-26.
Ved pausen førte det danske oprykkerhold allerede komfortabelt med 19-11, og i anden halvleg trak Stig Tønnesens mandskab ikke håndbremsen.
Holdet, som denne sæson har styrket truppen med profiler som Hampus Wanne, Till Klimpke, Michael Damgaard og Tobias Nielsen, viste tydeligt, at de er klar til at tage kampen op i ligaen. Og sejren mod Arendal viser, at de er godt i gang med at blive sammenspillet.