Damgaard vender snuden hjem til TTH
Morten Damgaard er tilbage i klubben efter ét år i Norge.
Efter et år i norsk håndbold vender Morten Damgaard hjem til rødderne forud for denne sæson.
Her skal han varetage opgaver inden for kampafvikling, kommunikation og marketing. Samtidig vil han indtage en aktiv rolle i TTHs talentudvikling,
Morten Damgaard udtaler følgende til klubbens facebookside:
”I TTH Holstebro er jeg taknemmelig for at være en lille del af noget, der er så meget større end mig selv. TTH Holstebro har en stolt historie skabt af ægte følelser, engagement og fællesskab, som jeg glæder mig til at fortælle fremadrettet."
"Det her er ganske enkelt mit drømmejob: Talentudvikling, markedsføring og events, der samler byen om TTH Holstebro.”