Rasmus Lauge har været ude med knæproblemer
Bjerringbro-Silkeborg må klare sig uden Rasmus Lauge og Magnus Rahbek.
Mens Rahbek kan ånde lettet op efter en skulderskade, der ikke kræver operation, slås Lauge fortsat med knæproblemer.
"Der har været et forløb, hvor der skulle bygges op. I det forløb opstod der så en komplikation i form af et lille problem med hans knæ. Det er ikke noget alvorligt, men vi har været nødt til at tage hånd om det," fortæller cheftræner Simon Sørensen til Midtjyllands Avis.