GOG-profil gjorde comeback efter længere skadespause
GOG lukkede forberedelserne til den nye sæson fredag aften med et opgør mod HSV Hamborg.
Det endte med et nederlag på 37-33 til tyskerne, hvor flere danskere har deres daglige gang. Casper U. Mortensen, Andreas Maagaard, Frederik Bo Andersen, Oliver Norlyk og Nicolaj Jørgensen var alle med hos Hamborg.
På trods af resultatet kunne GOG glæde sig over et positivt gensyn. Hjalte Lykke var tilbage på banen efter en længere skadespause, og hans comeback giver optimisme forud for de første vigtige kampe.
Mandag venter det første opgør med betydning, når fynboerne møder HC Midtjylland på udebane i pokalturneringen.