LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Dansk profil kom i uheldigt fokus efter scoring - understreger overlegenhed, siger ekspert

Da Mathias Gidsel må få minutter tilbage af VM-semifinalen fik sig en velfortjent fyraften, måtte substitut Emil Madsen træde til, men han endte med at komme i et ganske ”uheldigt” fokus. 

Vedkommende, der scorer mål nummer 40 i en håndboldlandskamp, kan ikke bare juble over at have sat en fornem scoring i kassen.

Næ nej: Målmageren, der har fået målscoren op på det absurd høje ciffer kan også se frem til at skulle dele glæden med sine landsholdskammerater på et senere tidspunkt. Det danske herrelandshold har nemlig indført en regel om, at spilleren, der laver mål nummer 40 skal give en kasse øl - bare spørg Mathias Gidsel, der i kampen mod Tyskland i sidste sekund sendte bolden af sted til slutresultatet 40-30.

Det er ikke kun Gidsel, der skal til lommerne - formentlig søndag aften for at fejre en veloverstået VM-kampagne - men nu også Emil Madsen, der er i fredagens semifinalesejr på 40-27 over Portugal sendte Danmarks 40. mål i kassen.

Og hans reaktion gik lige i lattermusklerne hos ekspert Lars Rasmussen:

- Det er en fornøjelse at se, hvordan det her danske herrelandshold bare formår at smadre al modstand og fuldstændig glemme alt om, hvor mange mål man er oppe på. Emil Madsen var lykkelig for sit mål, han scorede til sidst, men det gik først op for ham i returløbet, at det altså koster en kasse øl, og så var hele bænken oppe at stå, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk og fortsætter:

- Da han først så kendsgerningen på måltavlen, så gemte han lige ansigtet i sine hænder. Han vidste godt, hvad klokken havde slået, og det er jo bare et tegn på en total overlegenhed fra Danmarks side. Jeg må bare sige, at det er herlige billeder af et dansk landshold fuldstændig i vatter, i kontrol, og som der bare ikke er nogen, der kan hamle op med lige i øjeblikket. Heller ikke Kroatien i en VM-finale.

Danmark er blot en sejr over Kroatien for at kalde sig firedobbelte verdensmestre i herrehåndbold.

Og så kan man pludselig komme i tvivl, om to kasser øl er nok …

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder