Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

- Det er ikke bare Norge og alle de andre, siger landsholdsprofil

Det er ikke mere end et par slutrunder siden, at Norge var den nation, alle talte om, når der skulle snakkes om guld - det gør mange såmænd stadig, men der har sneget sig flere nationer med i pakken, mener landsholdsprofil Line Haugsted.

Vi har været vant til at snakke om Norge december efter december som de helt store guldkandidater og som værende den altdominerende magtfaktor i international kvindehåndbold.

Det er ikke, fordi det som sådan er forkert - for nordmændenes meritliste taler for sig selv. Men nu er det ikke nok ”bare” at snakke om Nora Mørk og Henny Reistad som kommende slutrundemestre - der er mange og flere om buddet, siger Line Haugsted:

- Jeg synes, vi har været igennem en god udvikling. Det bliver mere og mere realistisk, at vi kan spille med i toppen. Vi er ikke langt fra Norge og Frankrig. For nogle år siden hed den måske 60-40 eller 70-30. Nu er det nok mere 50-50. På gode dage er vi helt med i toppen, siger Line Haugsted til Europamester.dk.

- Hvad er der sket?

- Vi har flere slutrunder sammen. Vi er blevet ældre og mere rutineret. Vi stoler mere på os selv, og så har vi selvfølgelig ramt noget spillemæssigt, der passer holdet. Vi har en stærk defensiv og nogle dygtige målmænd, der kæmper om at få lov til at spille.

- Dansk kvindehåndbold har været inde i en stor udvikling både på landsholdsplan og individuelt. Alle har steppet op lige så stille. Der er mange spillere i verdensklasse som er med til at gøre, at vi står et sted, hvor vi gerne vil være.

- Er det så fair nok, at særligt medierne hele tiden forventer, at I vinder guld?

- Jeg ved ikke, om det er fair nok, at presset bliver lagt på os. Det er mange år siden, at vi har vundet guld i dansk damehåndbold. Jeg tænker, at et større pres på Norge og Frankrig er fair. Men vi har drømme, og vi håber på det helt store i en fyldt Boxen.

- Men vi ved også, at der også er mange andre dygtige hold, så vi skal være gode og præstere godt for, at det lykkes, slutter Line Haugsted.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER