LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Efter kritik: Hollandsk landstræner efterudtager alligevel landsholdsveteran

En skade er årsagen til at højrebacken nu alligevel skal med til EM, der starter om få dage.

Landsholdsveteran Laura van der Heijden er netop blevet tilføjet til den hollandske trup til EM-slutrunden. 

Landstræner Henrik Signell har indkaldt hende, efter det blev klart, at højrebacken Alieke van Maurik ikke kan deltage. Van Maurik blev skadet i Golden League-kampen mod Rumænien og er ikke blevet klar i tide.

"Jeg synes, det er rigtig ærgerligt for Alieke. Det er en stor skuffelse for både os og hende, at hun ikke er blevet klar til at rejse med til EM," siger Henrik Signell i en pressemeddelse, og tilføjer,

"Heldigvis er hun stadig ung og har en stor fremtid foran sig."

Van Maurik bliver under EM erstattet af den erfarne spiller Laura van der Heijden, 

"Det er godt, at Laura kan og vil tage Aliekes plads og rejser med os til Innsbruck onsdag. Det viser også, hvor loyal Laura er over for holdet," tilføjer landstræneren.

Den tidligere Esbjerg-spiller har ellers tidligere på måneden kritiseret den nye landstræner for hans tilgang til at udtage spillere. Det kan du læse mere om HER.

I EM-gruppespillet møder Holland Tyskland, Island og Ukraine. Første kamp for hollænderne er fredag den 29. november mod Island.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder