Inden Kolstads vilde CL-kamp: Vi skal genskabe sidste kamp
Kolstad-backen Sander Sagosen vil se sit hold ramme samme niveau fra sidst, man stod over for Szeged, som i sidste måned blev besejret 29-27 af nordmændene i det ungarske.
Trondheim-klubben Kolstad skal på onsdag op mod Szeged i Champions League.
En kamp, som blev spillet med omvendt fortegn i sidste måned, hvor nordmændene trak det længste strå og sejrede 29-27.
Den norske klubs back Sander Sagosen siger til EHF, at han ser frem til kampen og håber, at man kan genskabe samme kampbillede som i sidste måneds sejr i det østeuropæiske land.
- Det bliver en sjov og svær kamp. Szeged har vist sig at være et stærkt hold i år, men vi bliver nødt til at genskabe, hvad vi gjorde i Ungarn for en måned siden.
- Vi skal være gode defensivt fra første fløjt, og vi skal have løbeskoene på. Vi har brug for, at vores fans på Trondheim Spektrum støtter os.