LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ekspert: Danskerne afgjorde topkampen i Tyskland

Efter dagens topkamp mellem SG Flensburg-Handewitt og THW Kiel gav TV2-ekspert Bent Nygaard sin analyse.

Danskere afgørende i stort lokalbrag

Lasse Møller, Simon Pytlick og Kevin Møller spillede en afgørende rolle, da SG Flensburg-Handewitt vandt 36-34 over lokalrivalerne fra THW Kiel.

Flensburg, som har seks danskere på holdkortet, trak det længste strå i en intens kamp, der bølgede frem og tilbage. Lasse Møller scorede ti mål på lige så mange forsøg.

Ifølge TV 2 Sports håndboldekspert var de tre danskere særligt markante i en kamp, hvor Flensburg fremstod som et hold, der spillede mere strategisk håndbold.

"Lasse Møller og Simon Pytlick dominerede i de 45 minutter, hvor kampen blev afgjort. Flensburg var bagud 16-19 ved pausen, men kom stærkt ud og vandt den første periode i anden halvleg med 9-3," lød analysen.

Eksperten fremhævede desuden, at "hovedarkitekterne var Lasse og Simon, som havde et effektivt sammenspil med Johannes Golla. Og så kom Kevin Møller ind og tog fra. Man er ikke for dansker-venlig, hvis man siger, at de afgjorde kampen."

For Kiel var Magnus Landin den eneste dansker på banen, da klubbens anden dansker, Emil Madsen, tidligere på ugen var blevet meldt ude med en længerevarende skade.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder