Strålede i dansker-derby: Den her glemmer jeg aldrig
Lørdag var der Nordderby, da SG Flensburg-Handewitt tog imod rivalerne fra THW Kiel i en direkte kamp om håneretten og førstepladsen i Bundesligaen.
Kiel havde overhånden historisk, mens Flensburg havde vundet de seneste mange gange. Og det gjorde de også i den 113. udgave.
Pytlick, Møller, Jakobsen og co. slog Landin og co. med 36-34, og efter kampen var hjemmeholdets anfører en glad og stolt mand:
"Det her var en af de kampe, man aldrig nogensinde kommer til at glemme. For mig var det ekstra specielt, da det var mit sidste derby mod Kiel på hjemmebane," siger Johannes Golla til Bild.
Flensburg-kaptajnen glæder sig siden over, at man nu er nummer et i Bundesligaen med sejren:
“Det er en dejlig sideeffekt. Men vi ved også, hvor tidligt det er på sæsonen. Vi ved, at Magdeburg har færre kampe, og at de selvfølgelig også stadig vil komme med. Derfor vil vi ikke lægge for meget i det nu. For os begynder det for alvor nu. Fra næste uge har vi to kampe om ugen og mange rejser. Derfor vil vi bare forsøge at holde os stabile og fortsætte på den vej, vi er på. Og ikke glæde os for tidligt over, at vi ligger i toppen.”