LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ekspert overrasket efter trænerfyring i Skjern

Skjern Håndbold har valgt at fyre cheftræner Mathias Madsen. Beslutningen kommer i kølvandet på et overraskende pokalexit til TMS Ringsted og en svag start i Herreligaen, hvor vestjyderne blot har hentet tre point i de første fem kampe.

Håndboldekspert Bent Nyegaard kalder fyringen en stor overraskelse.

"Det er en stor overraskelse for mig, at der ikke skulle mere end fem runder til, før Mathias Madsen blev fyret i Skjern. Der er heller ikke en tvivl om, at det har været en skuffende start. Men den maksimale skuffelse har været pokalnederlaget til Ringsted, der gør, at Skjern er ude af det, der har været sæsonmålet: Final4," siger Nyegaard til TV 2 Sport.

Ifølge Nyegaard har pokalturneringen haft ekstraordinær betydning i denne sæson, fordi Skjern ikke er med i Europa.

"Med den trup og økonomi, de har, kan de ikke leve med at være ude af det, og det er ifølge mit synspunkt grunden til fyringen," vurderer han.

Kasper Søndergaard, der hidtil har været assistent, overtager cheftrænerposten i Skjern, melder klubben ud.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder