Ny GOG'er er forelsket i kulturen
Den 24-årige venstrefløj har allerede bombet sig ind i fansenes hjerter med over 60 mål i liga og Champions League, men for ham handler skiftet til de gule ikke kun om håndbold.
"Jeg synes, at klubben er fantastisk på den måde, at det både er en eliteklub og familieklub. Jeg er virkelig blevet forelsket i den her samhørighed. Alle kender alle," siger Bjerre til Fyens Stiftstidende.
Det mærkede han helt konkret allerede i sin første uge i klubben.
"Jeg hjalp med at skubbe Poul Sybergs bil i gang, fordi den ikke kunne starte. Det blev hurtigt klart, at alle hjælper hinanden. Det er sjovt at opleve, hvordan alle er med til at få tingene til at glide," fortæller Bjerre.
På banen er han blevet førstevalg på straffekast og en af holdets mest pålidelige afsluttere, men uden for banen er det kulturen i GOG, der har gjort størst indtryk på ham.