LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sportschef slår fast: Skjern-træner er ikke fyringstruet

Skjern Håndbold har fået en svær start på sæsonen og ligger aktuelt tredjesidst i ligaen. Syv kampe – medregnet både Bambuni Super Cup og pokalturneringen – har blot givet én sejr, én uafgjort og fem nederlag.

Sportschef Thomas Klitgaard lægger ikke skjul på, at det ligner et gentagelsesscenarie fra sidste år:

"Vi stod jo i en lignende situation for et år siden, så vi har desværre lidt erfaring med det," siger han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Placeringen i bunden matcher ikke ambitionerne i Vestjylland, men selv om resultaterne ikke har været som ønsket, er der ingen rysten på hånden i forhold til trænerteamet.

"Vi har et trænerteam, som løftede os væk fra bunden i sidste sæson og frem til sølvmedaljer. Så det har vi ingen overvejelser omkring," fastslår Klitgaard.

På lørdag venter en ny test, når Skjern møder Fredericia i Skjern Bank Arena.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder