LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Emil Nielsen synes at det er mentalt hårdt at være væk fra sin familie og venner

3 slutrunder på under et år. Det kan den danske målmand Emil Nielsen godt mærke. Ikke så meget fysisk, men mere psykisk.

EM i Tyskland og OL i Frankrig sidste år, samt den nuværende VM-slutrunde på hjemmebane. Så mange slutrunder med det danske landshold, udover de mange klubkampe, der bliver spillet. Den danske stjerne-spiller Emil Nielsen synes at det er hårdt at være så meget væk fra sin familie og venner. Det fortæller han i et interview med Ekstra Bladet:

“Jeg har lært, at det er hårdere, end man lige skulle tro det her. Ikke så meget fysisk, der har jeg det egentlig okay, men mentalt er det lang tid at være væk fra familie og venner.”

Emil Nielsen har haft problemer med at sove. Især til slutunderne sidste år, men at det er blevet bedre til denne VM-slutrunde:

“Men jeg synes, jeg er et rigtig godt sted. Jeg føler mig egentlig frisk. Jeg havde store problemer med at sove sidste år, og det kører meget bedre i år. Så det er måske også en ting, der gør, at jeg er et bedre sted.”

Målmanden kan godt mærke at det er 3. slutunde indenfor kort tid, og endnu mere hvis han tager alle udekampene med hans klubhold FC Barcelona in mente. Emil Nielsen ikke desto mindre synes han at det er en “sindssyg fed oplevelse”, selvom han, udover sin familie, venner og seng, savner en bestemt dansk madvarer:

“Du kan godt savne det der leverpostejliv derhjemme. Du savner din egen seng rigtig meget. Du savner familie og venner. Måske også struktur.”

Danmark spiller mod Brasilien i kvartfinalen onsdag klokken 17.30. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder