Officielt: SG Flensburg-Handewitt præsenterer ny cheftræner
SG Flensburg-Handewitt har fundet sin nye træner. Den nordtyske klub har skrevet kontrakt med den nuværende østrigske landstræner, Aleš Pajović, frem til 2027.
Den 46-årige slovener har haft en imponerende spillerkarriere med tre Champions League-titler med BM Ciudad Real samt flere nationale mesterskaber i Spanien og Slovenien. Han har også Bundesliga-erfaring med SC Magdeburg, TuS N-Lübbecke og THW Kiel, hvor han spillede 133 kampe og scorede 333 mål.
Som træner har Pajović skabt resultater i Østrig, hvor han førte HSG Graz til en overraskende succes og senere opnåede landets bedste EM-placering nogensinde i 2020.
SG-direktør Holger Glandorf udtaler i en pressemeddelse:
"Vi er meget glade for at have fundet en træner, der kan starte med det samme. Vi takker den østrigske håndboldforbund for at gøre dette muligt."
Pajović ser frem til udfordringen i Flensburg:
"SG er en fantastisk klub. Jeg så mange af deres kampe og ser stort potentiale i holdet. Mit mål er at føre klubben tilbage til toppen."
Han vil fortsat lede Østrigs landshold ved samlinger i marts og maj, inden han fuldt ud fokuserer på Flensburg.