Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Endnu en tysk sportsavis hylder "Superdanskerne"

Det er tidligere beskrevet, hvordan den tyske sportsavis, Kicker, har hyldet Nicolaj Jacobsens genistreg mod Frankrig og Mathias Gidsels mål-show i kampen mod Argentina. Nu melder endnu en tysk sportsavis sig ind i hyldesten.

Efter Danmarks sejr over Ungarn i den tidlige kamp fredag, står medierne i kø for at hylde Danmark. Og det er ikke uden grund, for Danmark har vundet fire kampe ud af fire mulige ved OL og indtil videre er guldrømmen mere end i live. 

Tyske Bild beskriver det danske hold som “Superdanskerne”, og fremhæver, hvordan Danmark kørte kampen mod Ungarn sikkert hjem i anden halvleg efter nogle store udsving i særligt første halvleg. Bild beskriver også Mathias Gidsels 8 mål, Niklas Landins flotte redninger og Mikkel Hansens fem mål på ligeså mange forsøg. Den tyske avis giver også plads til at rose ungarerne for at blive ved med at kæmpe, og særligt Roland Miklers store præstation i målet, er ikke gået ubemærket hen. 

Roland Mikler blev skiftet ind i den ungarske trup før braget mod Danmark og det viste sig, at være et fornuftigt skifte for Ungarn.

“Superdanskerne” skal i aktion igen søndag, hvor de kl. 19:00 møder rivalerne fra Norge.

Læs også: Tysk sportsavis: Jacobsen er et geni og de danske herrer ødelægger festen

Læs også: Tysk sportsavis hylder igen Danmark: Welcome to the Gidsel-show

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER