LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Dansker bag Mikkel Hansen-projekt iskold trods kaos i USA

Mens USA's håndboldforbund kæmper med økonomiske problemer og lige har mistet landstræneren Robert Hedin, er optimismen stadig intakt hos Mads Winther, dansk direktør for projektet Pro Handball USA.

Winther, der arbejder på at skabe en professionel håndboldliga i USA senest i 2028 med profiler som Mikkel Hansen som frontfigurer, lader sig ikke bekymre af uroen i forbundet:

"Jeg oplever, at der er fremdrift i håndbolden i USA, men der er mange parter. Vi håber, at vi i samarbejde med IHF og USA Team Handball kan være med til at styrke tingene og give bedre betingelser derovre," siger Winther til DR Sporten.

Selvom økonomien er presset hos amerikanerne, mener Winther, at forbundet gør alt, hvad de kan:

"Jeg oplever et amerikansk forbund, som kæmper med alt, hvad de har, og gør en stor indsats."

Pro Handball USA har netop offentliggjort en kommende turnering fra 2026 med deltagelse fra blandt andre Aalborg Håndbold, Füchse Berlin og HBC Nantes. Winther afviser enhver bekymring:

“Vi er super fortrøstningsfulde omkring vores projekt og oplever kun positive tilkendegivelser hele vejen rundt,” siger han.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder