Esbjerg-fløj efter storsejr i CL: "Det gjorde kampen sjov at spille"
Vestjyderne hentede to sikre point til stillingen i gruppe A.
Team Esbjerg leverede endnu en stærk præstation i Champions League, da holdet søndag vandt 36-24 over Buducnost i Blue Water Dokken.
Vestjyderne satte sig hurtigt på kampen og gik til pause med en solid føring på 18-11 efter et disciplineret forsvar og flere vigtige redninger af Katharina Filter.
Elin Hansson, der i øjeblikket dækker venstrefløjen alene på grund af Sanna Solbergs graviditet, var tilfreds med indsatsen:
“Vi var gode fra start til slut, og det gjorde kampen sjov at spille. Vi holdt vores forsvar kompakt, og det gav os gode muligheder for kontraangreb i begyndelsen,” sagde hun til EHFs hjemmeside efter sejren.