LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Familiærduel mellem Aalborg og TTH

Fra TTH Holstebro:

Søndag aften venter en af sæsonens største udfordringer, når TTH Holstebro gæster de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold i Sparekassen Danmark Arena. Kampen i Bambuni Herreligaen sendes direkte på TV2 Sport kl. 20.00.

TTH Holstebro kommer ind til opgøret efter en hård periode med to nederlag i Sønderborg – først i ligaen mod SønderjyskE og sidenhen i pokalturneringen. Nu gælder det om at komme videre og finde tilbage til det, holdet er gode til:

- Jeg synes det er vigtigt, vi kommer videre fra de seneste utilfredsstillende præstationer. Ny kamp på søndag i Aalborg, hvor vi skal finde tilbage til det vi er gode til – nu kigger vi fremad, siger Frederik Arnoldsen.

For Arnoldsen er der lidt ekstra på spil, når han møder sin bror i Aalborg-trøjen:

- Det er altid sjovt at spille mod brormand – der er lidt ekstra på spil internt. Det er sjovt at møde hinanden og stå overfor hinanden, smiler han.

Hvis TTH skal have succes i Aalborg, kræver det en stærk defensiv indsats:

- De har den ene verdensstjerne efter den anden, så vi skal stå godt defensivt og forsøge at gøre dem trætte. De spiller mange kampe, så nøglen bliver at få flyttet lidt på de store drenge – og så handler det i sidste ende om at score flere mål end de andre, forklarer Arnoldsen.

Aalborg stiller med et stjernespækket hold, hvor profiler som Juri Knorr, Thomas Arnoldsen, Mads Hoxer og Niklas Landin alle kan afgøre kampene på egen hånd.

Der venter en af sæsonens største prøver, når TTH Holstebro søndag aften møder Aalborg Håndbold på udebane i Bambuni Herreligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder