LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Landsholdslegende afløser Nicolej Krickau

Lasse Svan Hansen bliver nu koblet til TV2 sporten som håndboldekspert, den tidligere landsholdsfløj overtager for Nicolej Krickau og får sin debut på skærmen under Golden League for herrer.

Når det danske herrelandshold fremover løber på banen, bliver det med Lasse Svan – tidligere landsholdsspiller med 245 kampe – som ny ekspert i TV 2’s håndboldstudie.

Oprindeligt var det planen, at Nicolej Krickau skulle have overtaget ekspertrollen fra Anders Eggert og indgå i teamet sammen med Claus Møller Jakobsen. Krickau er dog netop blevet ansat som cheftræner i den tyske storklub Füchse Berlin, og derfor har TV 2 måttet finde en anden løsning.

"Det er ærgerligt for TV 2, at det ikke lykkedes med Krickau, men det er til at leve med, når vi kan få en som Lasse Svan, der kan det hele," siger TV 2 Sports håndboldredaktør Dan Philipsen.

Philipsen fremhæver, at Svan er et oplagt valg: "Svan har hele pakken. Han er enormt vidende og har været med hele vejen med både det nuværende og tidligere landshold. Der er ingen, der ikke kan lide ham, men han har også modet til at sige, hvad han mener og ser. Det passer perfekt ind i den måde, vi vil formidle håndbold på."

Lasse Svan får debut som ekspert ved Golden League-stævnet i slutningen af oktober, hvor Kasper Hvidt fortsætter i kommentatorboksen som ekspert.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder