LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Far til tysk stortalent sender stikpille til klubchef

Marko Grgics klub, ThSV Eisenach, skulle eftersigende være løbet fra en aftale om en transfer, der ville sende Grgic til Hannover for en sekscifret transfersum

Danijel Grgic, far til det tyske kæmpetalent Marko Grgic, har lavet et opsigtsvækkende opslag på de sociale medier, der indeholder en stikpille rettet mod ledelsen i hans søns nuværende klub, ThSV Eisenach.

I opslaget skriver Danijel Grgic: "Over tid bliver alt afsløret. De mest skjulte løgne, de mest åbenlyse årsager og de mest falske mennesker." Indlægget er pyntet med en grisehoved-emoji.

Selvom Danijel Grgic ikke nævner nogen navngivne personer, er det tydeligt, at han henvender sig til klubbens direktør, René Witte. Sådan skriver det store tyske medie Sportbild.

Baggrunden for konflikten er ifølge Sportbild Marko Grgic' ønske om at forlade klubben allerede til sommer, på trods af en kontrakt, der løber frem til 2027. Grgic har ønsket at skifte til TSV Hannover-Burgdorf, og på trods af, at klubben har opfyldt ThSV Eisenachs økonomiske krav, har klubben nægtet at lade ham forlade.

Denne konflikt har nu fået faren til at træde ind i sagen og til tasterne med en stikpille til klubchefen René Witte.

Du kan se opslaget HER.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder