LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

FINAL4 eller farvel? Magdeburgs skæbnekamp mod Veszprém

SC Magdeburg er klar til ny storprøve mod det ungarske storhold Veszprém i Champions League-kvartfinalen.

Champions League-håndbolden nærmer sig sin klimaks, og SC Magdeburg står over for en af sæsonens mest afgørende kampe, når de onsdag aften tager imod ungarske storklub Veszprém i kvartfinalens første opgør.

Efter at have slået Dinamo Bucuresti ud i play-off-runden med samlet 65-55, er Magdeburg nu oppe mod et Veszprém-mandskab, der gik ubesejret gennem gruppespillet og stiller med profiler som Nedim Remili og Sergei Kosorotov – samt en solid defensiv centreret omkring Ludovic Fabregas.

Magdeburgs cheftræner, Bennet Wiegert, anerkender udfordringen, men ser også frem til opgaven - han siger følgende om modstanderen i følge eurohandball.com: "Veszprém er et af de bedste hold i Champions League. Deres individuelle kvalitet er enorm, og forsvaret er svært at bryde igennem. Vi vil kæmpe for at blive i turneringen så længe som muligt. Cologne er et kæmpe mål for os. For mig er FINAL4 det største håndboldevent i verden."

Wiegert understreger samtidig vigtigheden af at skabe et godt resultat i første kamp hjemme i GETEC Arena, inden returkampen på udebane i Ungarn. Cheftræneren fortsætter: "Vores mål er klart: at vinde i morgen. Det vil give os troen og selvtilliden, vi har brug for i returopgøret."

SC Magdeburg og Veszprém har tidligere mødt hinanden seks gange i Champions League-regi, og historikken er tæt: Tre sejre til Veszprém, to til Magdeburg og én uafgjort. Det lover en tæt og intens affære, når kampen fløjtes i gang i aften kl. 18:45.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder