Ekspertens afgørelse: Gidsels Füchse tager title
Den 45-årige Hens, der tidligere vandt Bundesligaen og Champions League med HSV Hamburg, vurderer, at Füchse Berlin trækker det længste strå.
»Jeg tror på, at Füchse Berlin tager titlen,« siger Pascal Hens til Bild og uddyber:
»Jeg kender selv følelsen fra min tid i Hamburg. Når du nærmer dig sæsonens afslutning, bliver du ekstremt fokuseret. Du går ind i en tunnel, hvor du er villig til at ofre alt for at opnå målet.«
Pascal Hens mener samtidig, at den største udfordrer til Füchse Berlin lige nu er SC Magdeburg, der har færre spillede kampe og dermed en mulighed for at komme tættere på Berlin. Han fremhæver dog også, at MT Melsungen, som aktuelt ligger nummer to, har fået en markant svækkelse med målmand Nebojsa Simics alvorlige knæskade.
»Magdeburg er klart Berlins farligste rival. Füchse har ikke råd til at snuble en eneste gang,« lyder vurderingen fra Pascal Hens.
Han bemærker også en særlig udvikling i Füchse Berlin i denne sæson:
»Ud over profiler som Mathias Gidsel og Lasse Andersson, er spillere som Nils Lichtlein og Matthes Langhoff trådt frem og har gjort holdet mere komplet.«
Bundesligaen afgøres over de næste uger, og ifølge Pascal Hens bliver hvert point afgørende i den mest intense slutspurt i nyere tid.