Ny Flensburg-assistent: Det er en stor ære
Selv om han har været en del af SG hele sit liv, føles det stadig som en milepæl.
"Det er en stor ære – og et kæmpe ansvar," siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer, at han er den første assistent, der er kommet op fra klubbens egne rækker.
Hennig spillede selv i SG i ungdomsårene, men måtte droppe drømmen om en professionel karriere efter en alvorlig knæskade. I stedet begyndte han tidligt som træner og har de seneste år været leder af klubbens akademi.
Frem mod denne sæson er han blevet en fast del af førsteholdets trænerteam, hvor han blandt andet står for videoanalyse, kampforberedelse og taktiske elementer i træningen. Sidste år begyndte han allerede at hjælpe i kulissen og var blandt andet med til at rekruttere akademispillere til træning.
"Jeg er nu fuldt ud hos førsteholdet og har ikke længere opgaver i akademiet, men hvis tiden tillader det, vil jeg stadig dukke op til ungdomskampe," fortæller Hennig.
Han kommer til at fokusere på både angreb og forsvarstræning samt individuelle spillerøvelser, oplyser Flensburg-Handewitt.