Ungarsk stjerne efter nederlaget til Danmark: “Jeg er lidt sur på os selv"
Petra Simon var skuffet efter Ungarns étmålsnederlag til Danmark, selv om ungarerne stadig er sikre på andenpladsen i gruppen.
Ungarns stjernespiller Petra Simon havde svært ved at skjule frustrationen efter det snævre 27-28-nederlag til Danmark ved VM. Ungarerne stod ellers med et solidt forspring på fem mål, men det rakte ikke, da Håndboldkvinderne satte deres comeback ind.
“Jeg er lidt sur på os selv, fordi vi nok havde fortjent mindst ét point, hvis jeg skal være ærlig,” sagde Simon, der blev kåret til kampens spiller, til TV 2 Sport efter kampen.
Nederlaget ændrer dog ikke ved, at Ungarn avancerer som nummer to i gruppen, mens Danmark topper gruppen med maksimumpoint efter hovedrunden.
Begge nationer er allerede videre til kvartfinalen og afventer nu opgøret mellem Frankrig og Holland, der afgør deres kommende modstandere.