LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Flensburg-spiller skifter til rivaler

Hollandske Kay Smits forlader SG Flensburg-Handewitt og skifter til Bundesliga-rivalerne VfL Gummersbach.

Den 28-årige højre back har underskrevet en kontrakt frem til 2028, og overgangen er allerede blevet betegnet som en stor gevinst for Gummersbach.

“Jeg er utroligt glad for, at vi har kunnet overbevise Kay om projektet her i VfL Gummersbach. Han er en absolut verdensklassespiller, som både nationalt og internationalt – ikke mindst under SC Magdeburgs Champions League-sejr i 2023 – har vist sine kvaliteter,” jubler Gummersbach-direktør Christoph Schindler ifølge Bild.

Smits har tidligere været ramt af en hjertemuskelbetændelse, men efter vellykkede lægeundersøgelser er han nu klar til at vende tilbage på håndboldbanen.

“Efter to år i Flensburg føler jeg mig klar til en ny start hos VfL Gummersbach. Jeg mærker stor tillid fra klubben, og jeg glæder mig til at bygge noget helt særligt op sammen med dette ambitiøse hold,” siger Smits ifølge Bild.

Cheftræner Gudjon Valur Sigurdsson glæder sig også til at arbejde med hollænderen:

“Kay var blandt verdens bedste inden sin sygdom, og nu vil vi arbejde forsigtigt med ham, så han igen finder sit topniveau. Når han gør det, bliver han en kæmpe forstærkning for os.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder