Tyskland blæser til angreb: Vi kan spille på niveau med topholdene
Tyskland er klar til VM, og der er stor selvtillid at spore hos tyskerne. Luca Witzke siger, at det tyske landshold kan spille lige op med alle, når de rammer dagen.
Tyskland er kommet i VM-gruppe med Polen, Tjekkiet og Schweiz.
Går tyskerne videre, skal man op mod Danmark i mellemrunden.
Flensburgs nye spiller Luca Witzke siger til Flensborg Avis, at han regner med, at tyskerne kan spille lige op mod Danmark.
- Vi har vist os selv, men også alle derude, at vi kan følge med topholdene og slå dem på en god dag. Derfor kan vi starte VM med en masse selvtillid.
- Hver af os vil gerne fejre succes og vinde medaljer. Der er altid mange trin i en så lang turnering. Det første skridt er første runde, som er den første opgave, vi har, og så følger alt det andet.
Tysklands gruppekampe spilles i Jyske Bank Boxen i Herning.