LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Füchse-profil sender stikpille til landstræner

Fabian Wiede er tilbage i topform hos Füchse Berlin, men venter stadig på landsholdscomeback. Efter flere skader og afbud er forholdet til landstræner Alfred Gislason køligt, men Wiede understreger, at han aldrig har stoppet på landsholdet og fortsat er klar til at spille for Tyskland.

Fabian Wiede er i topform efter en stærk sæson med Füchse Berlin, men landsholdscomebacket lader vente på sig. Den 31-årige bagspiller, som står noteret for 91 landskampe og var med til at vinde EM-guld i 2016, har ikke spillet for Tyskland siden EM 2022.

Trods et afklarende møde med landstræner Alfred Gislason i 2023 er kontaktennu brudt: "Jeg ved ikke, hvad han har imod mig. Efter samtalen troede jeg, at alt var løst, men siden har jeg intet hørt," siger Wiede til Sport Bild.

En række skader og afbud har tidligere holdt ham ude, senest en alvorlig fodskade, som også kostede ham OL i 2024 og EM på hjemmebane samme år. Alligevel understreger han, at han aldrig har sagt farvel til landsholdet: "Jeg spiller altid gerne for Tyskland og er klar – men om det bliver under denne træner, ved jeg ikke."

Indtil videre må Wiede fokusere på sin 14. Bundesliga-sæson med Füchse Berlin, hvor han fortsat er blandt holdets mest afgørende spillere.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder