Gidsel-direktør efter Final4-plads: "Vi har store chancer for at vinde titlen"
Efter en overbevisende 40-36-sejr i returkampen mod stærke Aalborg Håndbold er den tyske hovedstadsklub nu blandt Europas fire bedste hold i den fineste klubturnering
I centrum for sejren stod de danske stjerner Mathias Gidsel med ni mål og Lasse Andersson med syv, mens målmand Dejan Milosavljev lukkede af med 12 redninger – og endda selv kom på måltavlen. Trods et komfortabelt udgangspunkt fra første kamp, gik Füchse Berlin friskt til opgaven.
Klubbens direktør, Bob Hanning, udtrykte stor stolthed efter kampen og pegede på holdets præstation som bevis på deres potentiale:
"Det er er en ny milepæl for Füchse Berlin at være tilbage i Final4 efter så lang tid. Den måde, vi har vundet på, giver store forhåbninger. Jeg har sagt det fra starten: Vi har store chancer for at vinde titlen, og nu vil vi løse denne opgave sammen."
Füchse Berlin ser nu frem mod Final4, som spilles i Köln den 14. og 15. juni, hvor de kun er to kampe fra den mest prestigefyldte klubtitel i europæisk håndbold.