LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Gidsels træner dumpede til trænereksamen

Füchse Berlins træner Jaron Siewert dumpede sin første træner-eksamen, men har siden ført klubben til sit første mesterskab som den yngste mestertræner.

Füchse Berlins cheftræner, Jaron Siewert, der i dag er en af de mest succesfulde trænere i tysk håndbold, kom skævt fra start i sin karriere. Som ung træner dumpede han til sin første A-licens-eksamen – men har siden vendt modgang til mesterlig succes.

"Jeg måtte op til en mundtlig reeksamen. Det hele startede med spørgsmålet om mine mål som træner. Jeg svarede: At vinde Champions League eller det tyske mesterskab med spillere som Paul Drux og Fabian Wiede. Nu har jeg allerede opnået det," fortæller Siewert i følge det tyske medie Stern, der nu – blot 31 år gammel – har ført Füchse Berlin til sit første tyske mesterskab og dermed skrevet historie som den yngste mestertræner i Bundesligaen nogensinde.

Men Siewerts vej har ikke kun været præget af sportslige udfordringer. For tre år siden blev han ramt af et slagtilfælde, kun 28 år gammel. Et blodprop i hjernen ændrede hans livssyn markant. "Jeg er blevet mere rolig og livsbekræftende. Man ved aldrig, hvor hurtigt ting kan ændre sig," siger han ifølge Stern.

Siden har han udstrålet netop den ro og eftertænksomhed fra sidelinjen, som også præger hans ledelsesstil.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder