Ex-landsholdskeeper tager endnu en tørn i Bundesliga-klub
Dario Quenstedt bliver også i den kommende sæson en del af HC Erlangen. Det bekræfter han selv i et opslag på klubbens Instagram,
Den 35-årige tidligere tyske landsholdsmålmand kom til klubben i november 2024 som erstatning for Klemen Ferlin, der skiftede til polske Industria Kielce. Siden da har Quenstedt dannet målmandstrio med Khalifa Ghedbane og Finn Zecher.
HC Erlangen nøjes med at skrive "Da freuen wir uns doch!" i deres opslag, og har ikke offentliggjort yderligere detaljer om kontraktforlængelsen.
Quenstedt har tidligere spillet for SC Magdeburg og THW Kiel og er kendt som en rutineret og reaktionsstærk keeper i Bundesligaen. I slutningen af sidste sæson viste han stærke præstationer, blandt andet i udekampen mod HSG Wetzlar, og klubben kvitterer nu med tillid til endnu en sæson i den tyske top.