LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

GOG henter dansk stregspiller hjem fra Bundesligaen

Den danske stregspiller Andreas Magaard skifter efter den indeværende sæson Bundesligaen ud med den danske liga og GOG Håndbold

Stregspilleren Andreas Magaard har netop sat sin underskrift på en kontrakt med den fynske topklub GOG Håndbold fra den kommende sæson og gældende frem til sommeren 2028. 

Den 27-årige dansker spiller i øjeblikket for den tyske Bundesligaklub HSV Hamburg, som han kom til tilbage i 2022, efter sine første år som senior i de danske klubber TMS Ringsted og Nordsjælland Håndbold. 

Nu vender han så igen tilbage til dansk håndbold, hvor han ser frem til at prøve kræfter med den danske liga igen, når han altså skal tørne ud for GOG Håndbold de næste to år, hvor han tidligere i sin karriere har haft flere af sine ungdomsår. Om skiftet siger hovedpersonen selv: 

“Der er rigtig mange grunde til, at jeg valgte GOG. Jeg har hele min håndboldopdragelse i GOG, så jeg kender klubben ud og ind. Det har desuden været vigtigt for mig at komme til en klub, der deltager i de europæiske turneringer. Jeg tror på, at der ligger en masse udviklingspotentiale for mig i de europæiske kampe og i en dansk liga, som kun bliver stærkere…" siger han bl.a. på klubbens hjemmeside. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder