GOGs nederlag mod Barca blev dyrere end forventet: To spillere skadet
Ikke nok med at have en gevaldig håndboldlektion i første halvleg i Palau Blaugrana hvor de var bagud med hele 11 mål til halvleg, så fik to GOG spillere pådraget sig to skader i bagkæden.
Både Casper Käll og Frederik Pedersen vendte hjem til det sydfynske med skader.
Käll fik en knæskade, der som minumum holder ham ude i et par måneder, men omfanget af skaden er stadig uvist. Den svenske bagspiller er netop ankommet til GOG, for at styrke bredden i bagkæden efter salget af Tobias Grøndahl.
Unge Frederik Pedersen fik en hård takling efter et gennembrud, der blev afværget af det spanske forsvar. Pedersen fortsatte sin skudafvikling efter taklingen, hvilket gik ud over hans albue.
Med de to skader er bredden i GOGs bagkæde noget udfordret.