Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Henrik Møllgaard om OL: Jeg sidder noget længere ude, end jeg normalt gør

Søndag udtog landstræner Nikolaj Jacobsen den trup, som skal mødes i maj til to testkampe, som også fungerer som forberedelse til sommerens OL.

Her var profilerede og rutinerede navne som Mikkel Hansen, Hans Lindberg og Henrik Møllgaard ikke at finde. Sidstnævnte - den 39-årige forsvarsgeneral Henrik Møllgaard - havde ellers håbet at blive udtaget til samlingen, men han erkender også, at hans alder spiller en rolle ift. ikke at blive belastet mere end højest nødvendigt:  

“Jeg elsker det hårde kampprogram, men Nikolaj kender jo også min dåbsattest, og han ved jo godt, at der kommer en naturlig stopklods om lidt, uanset hvor meget jeg har lyst til at fortsætte,” siger Møllgaard til EkstraBladet. 

Han tilføjer, at han håber og tror på, at Jacobsen finder plads til ham i den 14-mandstrup, der skal udtages til legene i Paris, men at han ikke er ligeså sikker som ved de tidligere slutrunder. 

“Det er specielt med et OL, fordi der ikke er så mange pladser, og det går selvfølgelig hårdest ud over dem, der kun kan noget i den ene ende. Derfor ved jeg godt, at jeg sidder noget længere ude, end jeg normalt gør, og det er også grunden til, jeg ikke er med denne gang,” udtaler forsvarskrumtappen.

Danmark spiller to kampe henholdsvis d. 11. og 12. maj mod Norge og Kroatien. Begge kampe spilles i Norge. 
 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER