Christian Berge sygemeldes efter uhyggelige scener
Cirka 40 minutter inde i kampen mellem Kolstad og Elverum blev der pludselig stille i hallen. For Kolstads træner, Christian Berge, kollapsede på bænken og uhyggelige scener udspillede sig. Berge fik omgående hjælp af klubbens sundhedsstab, men kampen måtte afbrydes indtil Berge igen var ved bevidsthed og blev kørt derfra i en kørestol.
Kolstad Handballs sportschef, Jostein Sivertsen, bekræfter nu, at Christian Berge ser ind i en sygemelding:
"Der vil være et par stille dage uanset hvad, fordi sæsonen er slut. Men han vil være sygemeldt, så han kan blive undersøgt ordentligt," fortæller sportschefen til norske Dagbladet.
Efter den uhyggelige episode kunne Christian Berge selv fortælle, at kollapset skyldtes hjerteflimmer. Han har oplevet det før, men i gårsdagens finaleopgør kunne han ikke få kontrol over det, hvilket resulterede i et kollaps. Hvor længe han skal være sygemeldt, melder Jostein Sivertsen intet ud om.
Kolstad-spillerne var selvfølgelig berørte af episoden, men kunne alligevel fejre, at de genvandt det norske mesterskab.