Historisk nyhed fra OL: Nu er det helt lige
Når der er OL i Paris til sommer, kommer der til at være lige mange mænd og kvinder.
Når det handler om håndbold, er fordelingen nogenlunde lige, når det handler om De Olympiske Lege. Der er en disciplin for herrerne, og så er der en for kvinderne.
I det øvrige OL har der dog været store skævheder, når det kom til kønsfordelingen. Det har nemlig traditionelt være sådan ved OL, at der var væsentligt flere mænd end kvinder at finde i disciplinerne. Lige indtil nu!
Ifølge Den Internationale Olympiske Komité vil deltagerfeltet bestå af 50 procent kvinder og 50 procent mænd. Det er nye toner, men det er en del af en udvikling omkring, at flere og flere kvinder får adgang til legene.
I håndbolddisciplinerne er Danmark både repræsenteret på dame- og herresiden.