LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Ny islænding i TTH Holstebro glæder sig til fansene i Gråkjær Arena

TTH Holstebro har hentet den alsidige islænding Jóhannes Andrason, som hurtigt er faldet godt til i både klub og by. Han roser holdets teamspirit og glæder sig til at spille foran fansene i Gråkjær Arena.

TTH Holstebro har fået forstærkning fra Island i form af den energiske og alsidige spiller Jóhannes Andrason. Den nye islænding har allerede fundet sig godt til rette – både på banen og i byen. Det skriver klubben på deres sociale medier.

"Holstebro er en hyggelig by med en virkelig god atmosfære," fortæller Jóhannes. "Min kæreste og jeg er flyttet hertil sammen – hun er allerede godt i gang på dameholdet i Holstebro Håndbold."

På banen beskriver han sig selv som en klassisk tovejsspiller: “Jeg kan både skyde og dække op. Jeg er en allround-type med masser af energi, og jeg elsker simpelthen at spille håndbold.”

Jóhannes er landet på et hold med stærk holdånd og masser af personlighed fortæller han. “Der er en fed teamspirit, og jeg er blevet taget rigtig godt imod. Det er tydeligt, at TTH er en stor og professionel klub med folk, der virkelig har hjulpet mig godt på plads.”

Han glæder sig særligt til at spille foran fansene i Gråkjær Arena og siger: “Sammen skal vi skabe den mest intense og fede hjemmebane i ligaen.”

Se klubbens opslag her:


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder