LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard og co. bankede norsk storhold: - En perfekt sejr

Det tyske mesterhold HB Ludwigsburg hentede lørdag eftermiddag to vigtige point til deres europæiske konto.

På hjemmebane tørnede Jakob Vestergaards tropper sammen med de mangedobbelte norske mestre fra Vipers Kristiansand, da de to mandskaber krydsede klinger i 8. spillerunde i EHF Champions League Women.

I det omvendte opgør ugen forinden løb sydtyskerne ind i et stort nederlag i det norske, men HB Ludwigsburg havde lært meget af nederlaget og fik vendt tingene på hjemmebane.

Efter 60 minutters spil viste måltavlen nemlig 33-29 i værternes favør og dermed kunne de sætte to særdeles vigtige point på kontoen.

Se kampen i tal HER

“Det var en perfekt sejr. Udover de to point, som var vigtige for os i bestræbelserne for at nå play-off, så var det også fedt at se, hvor meget vi havde flyttet os på uge. I Vipers havde vi store problemer med at score mål og effektivitetsprocenterne var for dårlige, men i dag var det helt anderledes.

Jeg vidste jo godt, at målmands-duellen blev meget afgørende og i dag vandt vi den. Johanna Bundsen blev noteret for 20 redninger og havde dermed også stor andel i sejren. Og så er hun også bare vanvittig dygtig til igangsætningen, så vi fik også lavet flere gode kontrascoringer”, siger Jakob Vestergaard til Europamester.dk.

Den danske cheftræner er godt tilfreds med holdets præstation i første halvdel af sæsonen.

“Sejren lige op til landsholdspausen gør, at vi er meget tilfredse med første halvdel. Supercuppen og pokalfinal4 er i hus. Vi ligger godt til i den tyske liga og nu med 3 point til nærmeste konkurrent om play-off pladserne i EHF Champions League”, slutter Jakob Vestergaard.

Tyskernes næste europæiske opgave er først den 12. januar, når de på udebane gæster de danske mestre fra Team Esbjerg.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder