LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

TTH Holstebro forlænger samarbejdet med nøglespiller

Kontrakten løber nu frem til og med sommeren 2027.

Den 29-årige Mathias Smed, der i denne sæson er blevet ny anfører for TTH Holstebro, har sat sin underskrift på en ny 2-årig aftale med klubben, som nu løber til 30. juni 2027.

Mathias Smed er både på og uden for banen en af nøglepersonerne på TTH Holstebros hold, og cheftræner Arnór Atlason glæder sig over, at den stærke forsvarsspiller er klar til at tage endnu et skridt med TTH Holstebro: 

- Mathias Smed har været vores styrmand i forsvaret i nogle år nu og er blevet en meget vigtig del af vores hold. Han har også vokset meget i forhold til sit lederskab, og i kraft af sin rolle som anfører har han en vigtig opgave i vores trup.

- Han har været et stærkt bindeled mellem trænerteamet og spillertruppen og har virkelig taget godt imod sin nye rolle. Jeg synes stadig, han kan bygge på sit forsvarsspil, og hvis han gør det, har han alle muligheder for at blive en af de bedste forsvarsspillere i Danmark, siger Atlason i en pressemeddelse. 

Anføreren ser stort potentiale

Mathias Smed kom til klubben i 2022, og efter nogle svære sæsoner er der nu stor optimisme hos holdets anfører i forhold til den udvikling, han har set holdet gennemgå:

- Mine ambitioner var store, da jeg kom til TTH for 2 ½ år siden – både for mig selv og for holdet. Disse ambitioner har jeg fortsat, og derfor var det meget naturligt og oplagt for mig at forlænge min aftale med TTH.

- Jeg synes, holdet har været igennem en positiv udvikling, og den rejse vil jeg meget gerne være en del af, afslutter Smed.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder