Uro i Polmans klub; Som den bedst betalte spiller er hendes job måske også i fare
Rapid Bucuresti har netop taget afsked med Marta Lopez og Milena Raicevic med øjeblikkelig virkning, selvom begge spillere først havde kontraktudløb i 2026.
Læs også: Drama i Polmans klub: To spillere fyret
Lopez og Raicevic var blandt de bedst betalte spillere i klubben, hvilket kan give en idé om, at der ligger en økonomisk motivation bag den øjeblikkelige afskedigelse, men noget stemmer alligevel ikke helt.
Estavana Polman, der sidder ude med en skade i de næste fire ugers tid, er den bedst betalte spiller i CS Rapid Bucuresti. 150.000 euro går der ind på Estavana Polmans konto hvert år, mens Milena Raicevic og Marta Lopez fik henholdsvis 135.000 og 100.000 euro på årlig basis. Det skriver det rumænske medie GSP.
Om Polman skal frygte sin plads på holdet, vil tiden vise, men noget tyder på, at der er en reorganisering af holdet i gang.