Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mads O. Madsen

Kæmpe nyhed - Aalborg-stjerne forlænger

Den stærke højre back har sat sin underskrift på en ny kontraktforlængelse, der betyder at han frem til sommeren 2027 fortsat vil repræsentere Aalborg Håndbold.

23-årige Mads Hoxer kom i 2022 til Aalborg Håndbold fra Mors-Thy Håndbold og siden da har stortalentet ikke set sig tilbage. En imponerende start på sæsonen 2022/2023 kastede allerede i september 2022 en kontraktforlængelse af sig, der nu er blevet forlænget yderligere til 2027.

- Da Mads kom til klubben vidste vi godt, at han havde et stort potentiale og det må man sige, at han har indfriet gennem de seneste to sæsoner. Han har en stor aktie i vores resultater i den periode, ikke mindst vores danske mesterskab tidligere i år, samt vores vej til finalen i Champions League. I min optik har han potentialet til at blive blandt de bedste højre backs i verden.

- Derfor er det klart, at vi er meget tilfredse med, at Mads har valgt at fortsætte karrieren hos os frem til sommeren 2027, hvor han helt sikkert vil være en af de bærende kræfter der skal være med til at sikre, at pladsen i pokalskabet bliver mindre og mindre, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

For Mads Hoxer selv er der også stor tilfredshed med kontraktforlængelsen.

- Siden jeg kom til Aalborg for to år siden, har jeg udviklet mig meget, både spillemæssigt men også som person. Samtidig har jeg været med til at vinde det danske mesterskab, har spillet på den helt store scene til finalen i Champions League i Køln og er blevet udtaget til det danske landshold. Alt dette har været uvurderlige oplevelser for mig, som jeg helt klart ønsker mig endnu flere af i fremtiden.

- Derfor var beslutningen ikke svær, da jeg blev tilbudt at forlænge min aftale yderligere, eftersom jeg trives utrolig godt i klubben, der for mig er topprofessionel og har alt hvad man kan ønske sig som spiller.

- Jeg glæder mig derfor meget til at se hvad de kommende år bringer. Vi har en meget stærk trup allerede i år og jeg forventer fuldt ud, at vi igen vil være med til det allersidste når tingene skal afgøres i både Herreligaen, Santander Cup og EHF Champions League, lyder det fra Mads Hoxer, der foreløbig er noteret for 105 kampe og 485 mål for Aalborg Håndbold, samt 8 A-landskampe og 18 mål for Danmark. 

Aalborg Håndbold vil torsdag melde yderligere ud om spillersituationen for de kommende år.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER