LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Gylden mulighed for Final4: Det er en rigtig god lodtrækning

Team Esbjerg har fået en fin lodtrækning til kvartfinalen i pokalturneringen, som man håber kan sikre endnu et Final4.

Team Esbjerg jagter sin femte pokaltitel på stribe og har fået en gunstig lodtrækning til kvartfinalen i den hjemlige turnering.

Esbjerg skal møde Horsens på hjemmebane den 28.-29. oktober, og statistikken taler for vestjyderne med ti sejre og én uafgjort i de seneste elleve indbyrdes opgør.

Assistenttræner Christian Køhler siger til jv.dk: 

"Det er en fin lodtrækning for os. Det er en kamp, som vi skal være i stand til at vinde. Vores ambition er at vinde turneringen igen.”

Han understreger dog, at modstanderen ikke må undervurderes: 

"Jacob Larsen er god til at sætte sit hold op til sådanne kampe, hvor der virkelig er noget på spil. Det skal vi have respekt for.”

Køhler glæder sig samtidig over, at Team Esbjerg undgik stærke modstandere som Odense, Ikast og Nykøbing Falster i lodtrækningen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder