LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

Karakterbog: Nielsen-show sikrer Danmark hårdt tilkæmpet sejr over Tjekkiet!

Der gives karakterer til de danske aktører efter 3 mellemrundekamp til VM mod Tjekkiet. Det gør vi ud fra 7-trinsskalaen.

Danmarks bedste: Emil Nielsen

Danmark - Tjekkiet 28-22

Emil Nielsen - 12
Nielsen fastholder sit høje niveau indledningsvist i kampen og er klart medvirkende til, at et sløjt spillende dansk landshold "kun" fører med en enkelt scoring efter 21 minutter. Nielsen fastholder igen et højt niveau mod det tjekkiske angreb i resten af 1. halvleg og holder sig over Nielsens "magiske" 40%.

Der kom ikke mange afslutninger i starten af 1.halvleg mod den danske keeper, da det danske forsvar virkelig tog fat. Men Nielsen holder stor koncentration på de afslutninger der kommer.
Efter 47 minutter står Nielsen på uhørte 50%. Han tager selvfølgelig den sidste og bliver skiftet ud til fordel for nytilkomne Jannick Green efter 50 minutter.

Jannick Green - 4

Fik sine første minutter på landsholdet siden 2022, efter han blev skiftet ind efter 50 minutter efter endnu en stor kamp af Emil Nielsen.
Green fik sin første redning efter 57 minutter efter mange flotte afslutninger fra de tjekkiske spillere efter han kom på banen.

Niclas Kirkeløkke - 4
Stod fornuftigt i defensiven indledningsvist sammen med resten af det danske forsvar, men brændte sin ene mulighed fra fløjen. Blev skiftet ud efter 21 minutter, da Arnoldsen kom ind og dækkede på backpositionen.

Magnus Landin - 7
Blev skiftet ind, efter Jakobsen havde en del afbrændere, og fordi han skulle ind og dække op i forsvaret i løbet af 1. halvleg. Scorede hurtigt 2 fra fløjen, men brændte også sit første straffekast.

Emil Jakobsen - 7
En blandet start for den hurtige venstrefløj, med en del scoringer indledningsvist, men også et par afbrændere på en storspillende tjekkisk keeper, heriblandt et straffekast, som han dog selv samlede op og afsatte herefter.
Jakobsen fik taget revanche i løbet af 2.halvleg med flotte aflutninger efter han blev skiftet ind i stedet for hvad der lignede en skadet Landin.

Magnus Saugstrup - 7
Står fornuftigt i forsvaret mod et meget langsomt spillende tjekkisk landshold i kampens indledning. Angrebsmæssigt kører det ikke for Danmark, hvilket også er ensbetydende med, at Saugstrup ikke får meget at arbejde med angrebsmæssigt.
Det er ikke defensiven, der gør det svært for Danmark i dagens kamp. Jørgensen og Saugstrup fortsætter deres høje niveau i midten for den danske defensiv.

Mathias Gidsel - 10
Mange flotte elementer i kampens indledning fra Gidsel: lynhurtig i kontrafasen og flere gode frispilninger, men også et par fejl fra den ellers så sikre Gidsel.
Den danske verdensstjerne starter langt bedre ud i 2. halvleg, hvor han får udnyttet sin store hurtighed i flere henseender, både i kontrafasen og i det stationære angreb på flotte brud.
Efter 3 brændte straffekast pegede landstræneren på Gidsel som skytte for første gang i sin landsholdskarriere, og han udnyttede den selvfølgelig.

Lukas Jørgensen - 7
Står fornuftigt i forsvaret mod et meget langsomt spillende tjekkisk landshold i kampens indledning.
Det er ikke defensiven, der gør det svært for Danmark i dagens kamp. Jørgensen og Saugstrup fortsætter deres høje niveau i midten for den danske defensiv.

Thomas Arnoldsen - 4
Blev skiftet ind efter cirka 21 minutters spil i stedet for Lasse Andersson. Startede med at lave to hurtige fejl angrebsmæssigt og brændte de scoringsmuligheder, han fik.
Arnoldsen holder godt gang i angrebsspillet fra 2. halvlegs start med stort fysisk tryk, men brænder stadigvæk på den tjekkiske keeper.

Simon Pytlick - 10
Flot start af Pytlick angrebsmæssigt indledningsvist, hvor han er den klart mest toneangivende spiller i det danske angreb med masser af flotte gennembrud. Derefter har Pytlick, sammen med resten af det danske angreb, svært ved at få det til at flyde, som i de andre kampe ved dette VM.
Pytlick bringer stor energi i starten af 2. halvleg i det danske angrebsspil med frispilninger og gennembrud overfor et stærkt spillende og fysisk stærkt tjekkisk forsvar. Pytlick fortsætter et højt niveau gennem hele 2. halvleg.

Mads Mensah - 7

Kom på banen  efter et par kampe på tribune til stor jubel fra de danske tilskuere efter 41 minutters. Står godt defensivt på sin back, sammen med resten af det danske forsvar i 2.halvleg og er som altid en trussel i gennembrudsspillet angrebsmæssigt.

Johan Hansen - 4
Han blev skiftet ind efter cirka 21 minutters spil i stedet for Kirkeløkke på grund af en taktisk ændring fra landstræneren, som gjorde, at Arnoldsen kunne dække backpositionen i stedet for Kirkeløkke. Vi så ikke meget til Hansen efter indskiftningen i 1.halvleg, men scorede sikkert på sin første afslutning fra højrefløj fra 2.halvlegs start. Derudover brændte han en enkelt fra fløjen og et straffekast. 
Hansen spillede kun angreb.

Simon Hald - 4

Den store stregspiller blev skiftet ind i forsvaret i stedet for Lukas Jørgensen efter cirka 48 minutters spil, samtidig med at Danmark ændrede forsvarssystem med Saugstrup fremme i et 5-1-forsvar.

Lasse Andersson - 7
Andersson startede på banen i stedet for Lauge, som blev sparet til dagens kamp. Andersson lagde ud, hvor han slap i kampen mod Schweiz. Han står bundsolidt i forsvaret på sin backposition og er skarp i kontrafasen, både med afslutninger og afleveringsspil.

Nikolaj Jacobsen - 10
Landstræneren tog sin første timeout efter cirka 21 minutters spil og stillingen 8-8 og var bestemt ikke tilfreds med, hvordan hans hold havde spillet indledningsvist. Han fik rettet holdet lidt til, således at 1. halvleg sluttede 12-10 til Danmark.
Landstræneren stod for kampens detalje i starten af 2.halvleg, da en baneløber fik forvildet sig ind på banen. Nikolaj Jacobsen fik fat i baneløberen før sikkerhedsvagterne tog aktion.
Fik virkelig styr på det danske mandskab i pausen, det var som et forvandlet mandskab angrebsmæssigt i 2.halvleg indtil gassen gik lidt af ballonen, da det hele var afgjort.

Emil Madsen - UB

Kom ikke på banen.

Emil Bergholt - UB 

Kom ikke på banen.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder