LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jeppe Nielsen

KIF Kolding cheftræner bør fyres mener TV2 ekspert

Bent Nyegaard mener at KIF Koldings krise skal være ensbetydende med en trænerfyring, selvom Sebastian Seifert kun har stået i spidsen for den kriseramte klub i 12 kampe.

KIF Kolding er i dyb krise. Med kun to sejre i hele sæsonen og et ydmygende 42-27-nederlag til Skjern lørdag aften ringer alarmklokkerne i den traditionsrige klub. Med tre kampe tilbage af grundspillet ligger Kolding sidst i Herreligaen og den mest vindende klub i Danmarks historie kæmper nu desperat for overlevelse i den bedste række.

Cheftræner Sebastian Seifert har stået i spidsen for holdet i 12 kampe – uden en eneste sejr. Ifølge TV 2 Sports ekspert Bent Nyegaard bør tiden være løbet ud for svenskeren:

"Hvis der skal ske noget nu, er de nødt til at fyre Seifert. Kolding er nødt til at reagere," udtaler han.

Men KIF Kolding-direktør Christian Hjermind holder fast i træneren og peger på, at hele klubben bærer ansvaret. Han advarer samtidig mod at skabe endnu mere uro med en fyring så sent i sæsonen.

KIF Kolding kan begynde at kigge mod d. 9. april, der venter et altafgørende bundbrag mod Grindsted. Begge hold har otte point, men Grindsted har en bedre målscore. En sejr kan være medvirkende til overlevelse – et nederlag kan sende Kolding dybere mod afgrunden. Spørgsmålet er, om Seifert stadig står i spidsen, når kampen fløjtes i gang.
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder