KIF Kolding har fundet sin nye cheftræner
KIF Kolding har fundet deres nye cheftræner i den svenske Sebastian Seifert, der tidligere har været en fremtrædende spillerprofil i klubben. Ifølge TV 2 Sport tiltræder den 45-årige nemlig i klubben og det sker allerede i næste uge som afløser for Kristian Kristensen, der blev fyret den for lidt over 2 uger siden.
Som spiller vandt Seifert fem danske mesterskaber og fire pokaltitler med Kolding i 00’erne, da klubben var en magtfaktor i dansk håndbold. Nu vender han tilbage til klubben i rollen som cheftræner i en helt anderledes situation for klubben. Svenskeren skal nemlig forsøge at få Kolding væk fra den tunge ende af ligaen. Efter sin aktive karriere har Seifert opbygget solid erfaring som træner i den svenske liga, senest hos IFK Ystad.
KIF Kolding befinder sig i en udfordrende sæson, præget af skader og en beskeden pointhøst, som også kostede Kristian Kristensen cheftrænerjobbet. Holdet har blot seks point efter 10 kampe og led senest et stort nederlag på 38-22 til Skjern. Seiferts opgave bliver nu at vende skuden og bringe KIF tilbage på rette kurs.